JOHANNES FOG
Ingen andre kan bo som Johannes Fog. Her har vores brandarkitekter været på arbejde, for Fog har over 100 års historie bag sig. Fra tømmerhandel til trælast, byggecenter og designhus. Fog er ejet af en fond og bidrager til mange spændende projekter med almenvelgørende formål. Hvordan favner man sådan en spændvidde i indretningen? Og kan man fortælle hele historien på kontoret?
Vi har udviklet en møbelserie med afsæt i byggematerialer. På den måde forener vi trælast, byggecenter og design. Borde med ben af kloak- og nedløbsrør og garderober af vandrør, og akustikpaneler af tagpap med filt. Bordpladerne er genbrugte plader fra gamle kantineborde. Det er bæredygtigt.
Alle folier på glasfladerne fortæller en stærk historie om både fondens arbejde og de tre forretningsområder. Indretningen hos Fog viser tydeligt, hvad vi mener, når vi siger, at Indretning Kommunikerer.