KONTRASTER MØDES
CPC er en ingeniørvirksomhed som vækster hurtigt. Lokalerne på DTU er blevet for små, og CPC flytter til Hørsholm i DTU’s Science Park. De ønsker med flytningen at understøtte nye måder at arbejde på, og at skabe en virksomhed, hvor det er rart at møde ind på arbejde. Vi udfordrer den oplagte planløsning og får skabt et stort loungeområde, stillezoner og plads til fordybelse. Mødelokalerne bliver indrettet, så de rummer flere funktioner – mulighed for virtuelle møder, kreative sparringsmøder og projektarbejde i større eller mindre grupper. Den højteknologiske virksomhed er helt unik. Det skal indretningen selvfølgelig også være. Med folier skaber vi en stærk fortælling om produkterne. Det skaber et flot og unikt visuelt udtryk samtidig med, at medarbejderne føler stolthed over arbejdspladsen. Moderne løsninger smelter sammen med klassiske valg i en flot helhed på kontoret.